Valgte Norge en dansk konge?

Den danske prins Carl og hans dronning i forbindelse med kroningen til Norges konge.
SVAR: I 1905 blev den fattige danske prins Carl valgt til konge af Norge. Dette skete ved en folkeafstemning, hvor ca. 80% af den norske befolkning stemte for. Året efter blev den danske prins kronet til konge af Norge, hvorefter han tog navnet Haakon 7.
Årsagen skal findes i, at man fra norsk side i 1905 valgte at opløse unionen med Sverige. Dermed stod man med spørgsmålet om, hvorvidt landet herefter skulle være en republik eller et monarki. Man blev enige om det sidste og overvejede dernæst, hvem der skulle bestige den norske trone. I første omgang rettede man blikket mod Sverige, men da dette blev afvist, sendte man tilbudet videre til Danmark. Her faldt valget på kong Frederik 8.’s næstældste søn, prins Carl, der allerede havde sikret arvefølgen med sønnen Olav.
Den danske prins Carl tog imod tilbuddet, men på betingelse af, at han blev valgt af den norske befolkning. Derfor så man den unikke proces, hvor en monark blev demokratisk valgt.
Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på red@altomhistorie.dk!



16 maj 2012 











Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!