Hvornår begyndte DMI?

Fysiker Hans Christian Ørsted (1777-1851).

SVAR: Allerede i 1820 foreslog fysiker H.C. Ørsted, at der skulle foretages systematiske meteorologiske observationer i Danmark. Dansk Meteorologisk Institut, DMI, blev dog først oprettet 50 år senere, 1. april 1872. Instituttet fik til opgave at tilvejebringe iagttagelser og sprede disse til offentligheden, og at udvikle videnskaben inden for meteorologi.

Instituttet voksede hastigt og fik nye opgaver. Som forsøg sendte man i 1920’erne, ved ruteflyvningens begyndelse, hver dag en medarbejder med vejrinformationer på cykel fra DMI’s kontorer i København til lufthavnen i Kastrup.

Siden har DMI undergået en enorm teknisk udvikling. I 1985 kunne DMI vise deres første supercomputer frem. Denne var ca. ti gange hurtigere end hvad Københavns Universitet kunne fremvise, og i en periode formentlig den hurtigste i hele Nordeuropa. Den skabte grobunden for udarbejdelsen af de vejrprognoser vi kender i dag.

Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på red@altomhistorie.dk!

Twitter Digg Delicious Stumbleupon Technorati Facebook Email

Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!