Hvem var Hestetyven?

Christian Marius Rudolf Christiansen, også kaldet Hestetyven. Billede: Frihedsmuseet.
SVAR: Hestetyvens borgerlige navn var Christian Marius Rudolf Christiansen og han var født den 10. december 1893. Efter eget udsagn havde han arbejdet i flere europæiske lande, og han pralede ofte om sine aktiviteter til sine værtshusvenner. Han fortalte bl.a., at han havde været arresteret for hestetyveri i Ungarn, hvorefter hans venner udnævnte ham til “Kongelig Ungarsk Hestetyv”, et navn der, i en forkortet udgave, hang ved.
Under krigen fungerede Hestetyven som stikker for tyskerne, en praksis der ledte til likvideringen af ham på Rosengaardens Bodega i København den 20. april 1944. En aktion som Børge “Brandt” Thing, den tidligere leder af BOPA, blandt andre deltog i.
Har du et historisk spørgsmål?
Send det til os på red@altomhistorie.dk!



18 apr 2012 











Mange er sikkert ikke klar over, at Hestetyvens søn blev skudt af tyskerne. Hestetyven var gift 3 gange. Han seneste hustru fik en meget hård skæbne i maj 1945, fordi hun havde støttet sin mand.
Hestetyven var min farbror.
Er der forsket i hans udsagn om at have forbindelse til andre landes efterretninger?
Han udtalte til min far, at dette var tilfældet!
- Jeg har stdig kontakt til hans datter
-min kusine!
Med venlig hilsen
Stub Christiansen
Kære Stub Christiansen
Sikken spændende kommentar!
Nej, mig bekendt er der ikke nogle danske forskere der har været i arkiverne for at efterforske hans eventuelle forbindelser til andre landes efterretningstjenester.
Jeg kan henvise til Morten Things nye bog om hans far, Børge Thing, hvor der står om likvideringen.
Lad mig endelig høre fra dig, hvis du finder ud af mere.
Venlig hilsen,
Thomas