Skibsvrag fundet i Den Mexicanske Golf
Ansatte i et olieselskab har fundet et 200 år gammelt skib med spritflasker i lasten.
Et velbevaret skibsvrag er blevet fundet på ca. 1 200 meters dyb i den nordlige del af Den Mexicanske Golf. Skibets træmaterialer er forlængst forsvundet, men kobberskroget er nærmest intakt. Anker, kanoner, musketter og genstande af keramik og porcelæn er fundet i og omkring skibet, som også havde en stor mængde gin- og vinflasker i lasten.
Eksperter tror at skibet er fra starten af 1800-tallet. Det er dog stadig uvist om det drejer sig om et handels-, pirat- eller militærskib.



21 maj 2012 











Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!