Sjældne oldtidssmykker fundet
Tre hængesmykker af guld – så kaldte guldbrakteater – er fundet ved Randers.
Sidste år fandt amatørarkæologen Ole Madsen en sjælden mønt fra Karl den Stores tid på marken ved stormandsgården på Stavnsager ved Randers. Og nu har han gjort endnu et spændende fund – tre guldbrakteater, hvoraf to er udsmykkede med runer og billeder fra den nordiske mytologi.
Guldbrakteater blev lavet fra omkring år 450 og et stykke ind i 500-tallet. De var ikke kun fornemme smykker, men fungerede også som amuletter, der kunne beskytte mod onde ånder.
De tre guldbrakteater fra Randers er blevet sendt ind til Nationalmuseet, hvor runolog Lisbeth Imer har kigget nærmere på dem. Her kan du læse hvad hun skriver om brakteater i sin blog: runer-moenter.natmus.dk.



10 jul 2012 











Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!