Mammutfund i Rusland
Nedfrosset mammutunge fundet i det arktiske Rusland.

Illustration af en voksen mammut.
En russisk rensdyrshyrde fandt i fredags en langhåret mammutunge i isen ved de nordlige Uralbjerge i den Jamal-Nenetske Autonome Kreds, skriver Reuter.
Dyret er blevet lagt på køl i områdets hovedstad Salekhard, hvor det skal undersøges nærmere af forskere.
Det er kun fire år siden den 40 000 år gamle mammutunge Ljuba blev fundet i samme område. Ljuba, som druknede i en mudderflod, var så velbevaret, at forskerne fandt spor af moderens mælk i hendes mave.



23 aug 2011 











Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!