Kolding får Beatles feber
Museet på Koldinghus markerer med udstillingen”The Beatles Forever” 50-året for dannelsen af alletiders største popsucces, The Beatles.

Paul McCartney og George Harrison i København 1964. Billede: Jan Persson/Koldinghus Museum.
En stor jubilæumsudstilling og et ambitiøst aktivitetsprogram er Koldinghus Museums bud på, hvordan en af de mest indflydelsesrige musikgrupper nogensinde bør fejres. Den 9. september går udstillingen “The Beatles Forever” af stabeln.
På Koldingshus’ mere end 800 m2 fortælles The Beatles’ udviklingshistorie fra ukendt festband i Liverpools og Hamborgs forlystelseskvarterer i 1960 til superstjerner og bannerførere for en hel generation.
Udstillingen indeholder flere forskellige temaer – “Danskernes egen Beatles-historie”, “Bag om musikken”, “Danske Beatles-højdepunkter” og “Mindet om The Beatles”.
I samarbejde med Jydske Vestkysten udgiver museet også et temanummer i tabloidformat på 28 sider om The Beatles og udstillingen på Koldinghus. Temanummeret indeholder blandt andet artikler om Beatles’ historie, herunder gruppens besøg i KB-Hallen 1964 og John Lennon og Yoko Onos besøg i Thy i 1969, om coverkunst, portrætter af “The fab four” og interviews med fans, Jørgen de Mylius og Per Wium.
I udstillingsperioden vil der være koncerter, foredrag, rundvisninger, film og meget andet både på museet og i Kolding-området.
“The Beatles Forever” kan ses fra 9. september 2010 – 27. februar 2011.



3 sep 2010 







æs Lotte Tarps gribende erindringer om livet som "tyskerbarn".


Nogen som ved om/hvor man kan købe en plakat med billedet fra artiklen???
Hej Ole
Mon ikke Museet på Koldinghus kan hjælpe dig? Du finder kontaktinformation på deres hjemmeside http://www.koldinghus.dk
Venlig hilsen
Eva