Hør en helleristning

Lørdag den 11. september inviterer Bornholms Regionskommune i samarbejde med Bornholms Museum og Skov og Naturstyrelsen/Bornholm til arrangementet Hør en helleristning.

Helleristningsfelt ved Moseløkken stenbrud i Hammersholm. Billede: Bornholms Museum.

Til helleristningerne på Madsebakke og Hammersholm knytter sig både fortællinger, forklaringer og fortolkninger. Arrangementet Hør en Helleristning giver besøgende mulighed for en opdagelsesrejse gennem landskabet med de mange ristninger og gennem fortællinger og tolkninger.

Bornholms Museum har inviteret 7 kunstnere til at udvælge sig en bestemt helleristning og skabe en fremførelse af denne. På Hør en Helleristning vil kunstnerne fremføre deres produktioner hver 3 gange, placeret ved den fremførte helleristning.

Publikum vil få et opdagelseskort, til at følge på deres vandring gennem landskabet. Kortet forsøger at binde de meget forskellige optrædener sammen, ligesom det selv vil være et værk om helleristning. Publikum vil også få mulighed for at gnide et billede af udvalgt helleristning. Hør en Helleristning bliver dokumenteret på film, som siden publiceres via nyheder og sociale netværk på internet.

I forbindelse med Kulturarvsdagen arrangerer Bornholms Museum også gratis omvisning på Hammershus og Gamleborg søndag d. 12. september.

Twitter Digg Delicious Stumbleupon Technorati Facebook Email

Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!