Havhingsten, Fanden og Helvede
Vinterdvalen er slut og Esrum Kloster lægger ud med en ny række spændende søndagsforedrag.

Sådan så Helvedet ud i et håndskrevet manuskript fra middelalderens Frankrig. Søndag den 26. februar fortæller Nils Holger Petersen om middelalderens fremstillinger af og forestillinger om Fanden og Helvede.
Torsdag den 26. januar genåbner Esrum Kloster og med start den 29. januar, kan du komme til foredrag om kultur, natur og tro – og ikke mindst historie!
Programmet ser ud som følger:
Søndag 29. januar: Trappistmunkene
Professor Mette Birkedal Bruun sætter fokus på ordenens egenart og sætter den ind i en historisk kontekst.
Søndag 12. februar: Protestantiske klostre
I 1700-tallet bliver det højeste mode blandt rige kvinder at stifte klostre for enlige kvinder i rangen. Ph.d. Barbara Zalewski fortæller om stifterinderne og det fromme liv, som forventedes af både purunge og ældgamle kvinder, når klosterporten faldt i bag dem.
Søndag 26. februar: Fanden og Helvede i middelalderen
Lektor, ph.d. Nils Holger Petersen kommer rundt om og giver eksempler på middelalderens fremstillinger af og forestillinger om tidens største rædsel: Fanden og Helvede.
Søndag 11. marts: Havhingsten
Få den spændende beretning om Havhingsten fra en af hovedpersonerne bag, når museumsinspektør Louise Kæmpe Henriksen fra Vikingeskibsmuseet fortæller om verdens største rekonstruerede langskib.
Læs mere på www.esrum.dk



25 jan 2012 











Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!