Det spektakulære ur i Lund
Museum Lolland-Falster anordner i samarbejde med Kulturmindeforeningen et foredrag om om restaureringen af Lund domkirkes middelalderur.

Middelalderuret i Lunds domkirke.
I 2010 deltog konservator og urmager Søren Andersen fra Virket på Falster i en stor restaurering af middelalderuret i Lunds domkirke. Uret, som bærer navnet Horologium Mirabile Lundense (det spektakulære ur i Lund), kom til domkirken i 1425.
Det unikke ur viser ikke blot, hvad klokken er, men har flere forskellige astronomiske funktioner. Den øverste del viser de forskellige stjernetegn, hvilken fase månen er i, samt hvor solen står op og går ned i forhold til domkirken. To riddere står øverst og slå deres sværd sammen for at markerer dagens timer. Den nederste del er en kalenderdel, der kan vise tiden fremover, med dato og ugedag. To gange dagligt spiller uret In Dulci Jubilo, og seks træfigurer – de hellige tre konger med hver deres tjener – bevæger sig i række forbi Maria med Jesusbarnet.
Onsdag den 1. februar vil Søren Andersen fortælle om det store restaureringsarbejde og om selve uret. Der vil blive vist en film fra og om arbejdet.
Læs mere på Museum Lolland-Falsters hjemmeside.



13 jan 2012 







æs Lotte Tarps gribende erindringer om livet som "tyskerbarn".


Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!