Dansk guldalder på russisk
Et storstilet samarbejde mellem Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum og Puskin Museum resulterer nu i den største udstilling i Rusland nogensinde om dansk guldalderkunst.

Bertel Thorvaldsen. Diomedes bortfører Palladiet, ca 1804. Thorvaldsens Museum.
Dansk guldalderkunst har i de senere år været genstand for flere større udstillinger i udlandet. Sidste år var det nationalgallerierne i England og Skotland, som i forbindelse med 200-året for Christen Købkes fødsel viste en retrospektiv udstilling om kunstneren i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Nu har det russiske publikum mulighed for en bredere introduktion til denne florissante periode, hvor dansk kunst fik sit eget særpræg.
Udstillingen “Danske Mestre 1800-1850″ på Puskin Museum åbner den 6. september og er arrangeret i nært samarbejde med Thorvaldsens Museum og Statens Museum for Kunst.
De i alt 62 værker af bl.a. Thorvaldsen, Eckersberg, Rørbye, Bendz, Skovgaard og Lundbye præsenteres i emner, der afspejler de vigtigste motivkredse i den danske guldalderkunst.
“Danske Mestre 1800-1850″ vises frem til 6. november 2011.



31 aug 2011 











Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!