Arbejderkvinders vilkår nationalt og internationalt i 100 år
Den 27. august er det 100 år siden kvindernes internationale kampdag blev indstiftet. Det markerer Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek med en jubilæumskonference.

Clara Zetkin (til venstre) sammen med Rosa Luxemburg i Magdeburg, Tyskland i 1910.
Ideen om kvindernes internationale kampdag blev fremsat af Clara Zetkin på en konference i Folkets hus på Jagtvej 69 i København den 26. og 27. august 1910. I anledning af 100 års jubileet, lægger Arbejdermuseet op til konference og paneldebat med udgangspunkt i spørgsmålet “Hvad er der egentlig sket på de 100 år?”
På konferencen vil der være forskellige repræsentanter fra den faglige og politiske arbejderbevægelse. En af oplægsholderne, Zita Gurmai, formand for PES Women (De Europæiske Socialdemokraters kvindeorganisation) tager udgangspunkt i 1910 konferencen og diskuterer i det historiske perspektiv nutidens og fremtidens problemstillinger og krav.
I panelet diskuterer forbundssekretær i FOA Nanna Højlund og næstformand i HK Mette Kindberg m.fl. emnerne: “Hvad er efter dit synspunkt de vigtigste 3 krav for at sikre ligestilling på arbejdsmarkedet – og i familien – i fremtiden? Hvordan kan man bruge internationale netværk og organisationer for at nå målene?”
Konferencen afsluttes med åbningen af en lille udstilling om konferencen i 1910 og festmiddag i Arbejdermuseets restaurant Café & Ølhalle ’1892′.
Læs mere om konferencen på Arbejdermuseets hjemmeside.



19 aug 2010 







æs Lotte Tarps gribende erindringer om livet som "tyskerbarn".


Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!