Alt om Historie 3/2011
2 mar 2011 
7 Kommentarer
I Alt om Historie nummer 3/2011 fortæller vi bl.a. om forfølgelsen af de kristne i Romerriget, seksdageskrigen, skandalekongen Edvard 8. og karnevalernes historie. Der er som sædvanlig også fokus på dansk historie. Historiestuderende Christian Aagaard har skrevet om de danskere, der kæmpede for tyskerne i 1. verdenskrig. Og så slår vi hul på myten om at Hækkerup gav Norge olien i en brandert.
Vores serie om attentat fortsætter med mordet på Jean-Paul Marat, og “Klassiske komponister” handler denne gang om Wolfgang Amadeus Mozart.
-
Revolutionæren blev stukket ihjel i badet – Jean-Paul Marat blev i 1793 myrdet af en ung adelskvinde. Læs mere -
“Hækkerup gav Norge olien i en brandert” – Er historien om Danmarks dyreste brandert virkelig sand? Læs mere
Nu har jeg ikke nået at læse det nyeste nummer af ‘Nyt om Historie’ (jeg læser det på mit bibliotek. Vi pensiomnister har lært at sno os).
Derfor véd jeg ikke, om I inde i magasinet har fortalt, hvem forsidebilledet forestiller. Det er Sankt Sebastian. Det kendes på de mange pile i hans krop. Det knytter sig til hans helgenlegende.
Jeg underviste i Span ien i 1970′erne i “Middelhavslandenes Kunst og Kultur”. dér lærte jeg mine elever, hvordan de kunne kende de katolske helgene fra hinanden – nemlig på boget, der tydeligt kan ses på malerier, statuer etc.
Sankt Peter altid med nøglerne til himlens port,
Sankt Sebastian altid med pile i kroppen
Sankta Eulalia altid med en honningkrukke,
Sankt Marcus altid med en løve,
Sankt Johannes (døberen) [ham med Sankt Hansaften] altid med et lam.
Sankt Jacob altid med mindst én muslingeskal osv.
Ellers kan de jo ikke kendes, da vi mærkeligt nok ikke har nogen form for sande portrætter af dem.
“nemlig på boget, der” i min store kommentar skal selvfølgelig været “nemlig på noget, der”
Tak for bladet, som jeg ofte læser med interesse, dog ikke mindst for dets underholdningsmæssige værdi. Martsnummeret giver mig dog anledning til flere kommentarer:
1. Forfatteren til artiklen på side 22 kan ikke være opdateret på den nyeste Nerobiografi, hvoraf det fremgår, dels, at han ikke påsatte Roms brand, dels at der ikke foregik væsentlige kristenforfølgelser i efterforløbet af branden. I hvert fald disse berygtede forfølgelser må derfor siges at høre hjemme i myternes verden.
(Det kunne i øvrigt være interessant, hvis de mange andre martyrmyter kunne undersøges faghistorisk.)
2. Myten om Peters korsfæstelse med hovedet nedad må også afvises som det rene vrøvl. Forfatteren henvises til talrige medicinske skrifter, der beskriver dødsårsagen ved korsfæstelse, hvoraf det klart fremgår, at disse mekanismer ikke fungerer ved “omvendt” korsfæstelse. I den situation dør ofret måske af sult, men ikke af kvælning. Da personen Peter også hører til i myternes verden, kan det måske være ligegyldigt; men selv en myte bør dog bringes i overensstemmelse med de relevante medicinske kendsgerninger.
3. På side 44 omtales “danskere” i kamp i 1. verdenskrig. Der var ingen (måske nogle få frivillige?)! Der var derimod mange dansksindede sønderjyder med; men disse var på det tidspunkt tyske statsborgere og dermed tyskere.
Diskussionen om hvordan man definerer det at være “dansker” er omfattende og stadig igang, men det er korrekt, at der var ingen eller ganske få danskere bosat i Danmark, der gjorde tysk krigstjeneste under WW1. Det er også derfor, at artiklens første afsnit bruges på, at pointere at de “danskere” der her er tale om er dansksindede sønderjyder på den tyske side af grænsen.
Har de kristne været forfulgt i Danmark?
Til Jacques Funding
Jeg vil meget gerne svare på dine to første kommentarer.
Ligesom du efterlyser, skriver jeg faktisk i artiklen på s. 25: ”Kejser Neros forfølgelser af de kristne efter Roms brand førte ikke til nogen omfattende jagt i andre dele af Romerriget. Det var en enkeltstående begivenhed, som kun ramte de kristne i Rom.”
Derudover skriver jeg kort forinden, at ingen ved, om det var Nero, der antændte branden, men uanset hvad brugte han ødelæggelserne til at bygge et nyt palads.
Vedrørende din efterlysning af en faghistorisk undersøgelse af de kristne martyrakter, kan jeg bestemt anbefale dig at læse Jakob Engbergs bog ”Impulsore Chresto” (2007), som blandt andet undersøger dette område.
Mht. apostlen Peters død, kan jeg sige, at man ikke har andre end kristne kilder til at belyse den, og disse kilder er naturligvis stærkt tendentiøse. De såkaldte Petersakter, hvor den ”omvendte” korsfæstelse omtales, bør derfor ikke så meget bruges til at forklare apostlen Peters død, men snare til beskrive den samtid, hvor historien er blevet til, (idet fortællingen med sikkerhed var et forbillede for de daværende kristne).
Håber du kunne bruge mit svar.
Venlige hilsner
Jakob Z. Lønvig
Til Mads
Kristne mindretal rundt omkring i verden er blevet forfulgt gennem det meste af historien og bliver det stadig nogle steder i dag.
I Danmark har der dog aldrig været en decideret systematisk forfølgelse af kristne mindretal. Men det betyder selvfølgelig ikke, at der har været modstand imod kristendommen, fx da kristne missionærer kom til Danmark i 700-tallet og frem, samt i forbindelse med opgøret med den katolske kirke og reformationen i 1536.
Venlige hilsner
Jakob Z. Lønvig