Frederiksborg

I Hillerød i Nordsjælland ligger landets formodentlig mest imponerende slot. Frederiksborg var de danske kongers, især Christian 4.’s, yndlingsslot og blev siden et samlingspunkt for hele det danske folk.

Tekst: Rasmus Kjærbye Petersen
(Fra Alt om Historie nr 2/2010) Den første inkarnation af slottet var en lille befæstet gård, kaldet Hillerødsholm, der vogtede et af de få overgangssteder ved Pølåen i de ufarbare nordsjællandske skove. Gården nævnes første gang i 1275, da den adelige slægt Vether overtog den, men den var utvivlsomt ældre.

Hillerødsholm skiftede adelige ejere en del gange frem til 1560, hvor kong Frederik 2. overtog den. Kongen var i gang med at samle jorder i hele Nordsjælland til et stort kongeligt gods, hvor han kunne drive jagt i de dybe skove. Som det renæssancemenneske han var, besluttede Frederik at ombygge Hillerødsholm til et stateligt slot som centrum for det store gods. Han omdøbte det Frederiksborg efter sig selv.

Selve slottet lå på den yderste af tre kunstigt udbyggede øer, der lå på rad og række i en sø, der blev kaldt Slotssøen. Øerne foran blev med tiden også inddraget i byggeriet og efterhånden også meget af landet rundt om søen.

Christian 4.’s fødsel

Den konge, der for alvor skabte Frederiksborg, var dog den altid byggeglade Christian 4. Han var blevet født på slottet og tilbragte mange af sine barndomsår der. Da han var blevet konge, var Frederiksborg derfor det sted uden for København, hvori Christian postede de fleste af de penge, han fik via sundtolden.
Slottet stod færdigt, som kongen ønskede det, i 1625. Det er de samme mure, der kan ses i dag, men dengang var de meget mere spraglede. C