Kontaktlinser og traktorspor

Hovedpersonen i Gladiator, Maximus Decimus Meridius, spillet af Russell Crowe, er ikke en virkelig figur. Men andre personer, som kejserne Commodus og Marcus Aurelius, har fandtes. Billede: Everett Collection/IBL.
GLADIATOR (2000)
Instruktør: Ridley Scott
Skuespillere: Russell Crowe, Joaquin Phoenix, Connie Nielsen
Den romerske general Maximus bliver af kejser Commodus tvunget til at blive gladiator. Den lettere sindssyge kejser har også ladet Maximus’ familie dræbe, og derfor er Maximus’ eneste mål som gladiator at overleve for at kunne hævne sine kæres død.
I filmen, som foregår i Romerriget i 100-tallet e.v.t., kan man se personerne ryge cigaretter, selvom tobakken først kom til Europa i 1600-tallet. Og den type lås, som optræder i filmen, fandtes ikke i antikkens Rom.
Da Commodus’ lillesøster Lucilla ses i nærbillede, kan man se hendes kontaktlinser, og da Maximus vender tilbage til sin hjemegn, er der traktorspor på markerne.
I en af stridsvognsscenerne står der en kvinde i folkemængden og hepper. Hun har et par moderne solbriller på. Og en af gladiatorerne – med hanekam – har en moderne tatovering på armen.
I scenerne fra Rom kører kærrer og vogne på højre side af vejen, men man mener, at romerne havde venstrekørsel (se Alt om Historie nr. 12/08).
En anden fejl: Rytterne i filmen bruger stigbøjler, en opfindelse, som ikke kom til Europa før i 500- eller 600-tallet.



13 sep 2011 







æs Lotte Tarps gribende erindringer om livet som "tyskerbarn".


Det er bare ærgerligt, at producere og andre film bagmænd ikke gør deres historiske fodarbejde ordentligt. Det løfter bare produktionen op på et højere plan når detaljerne også er i orden. Never the less, så er det bare alligevel en underholdende film med dygtige skuespillere. Og om ikke andet kan man dyrke mr Russell Crowe looking as his best. Men pga de nævnte fejl løfter filmen sig desværre ikke over niveauet end underholdende film