Valby Gasværk 1964
4 maj 2011 
6 Kommentarer
En tidlig lørdag morgen i september 1964 hørtes et øredøvende brag over hele København. Valby Gasværk var sprunget i luften og havde skabt død og ødelæggelse. Københavnerne troede først, at der var kastet en på den tid så frygtede atombombe.
Tekst: Thomas Oldrup
Mange københavnere husker endnu, hvad de lavede lørdag den 26. september 1964 kl. 9.36 om morgenen. Et brag af den anden verden kunne høres over hele byen og langt ud i forstæderne.
Braget blev efterfulgt af en gigantisk paddehattesky. Folk, der var vokset op i en tid med stor frygt for en atomkrig, tænkte nærmest pr. refleks: ”Så er atombomben kastet”.
To, der ikke længere husker, hvad de lavede den morgen, var de to smede Thorvald Andersen og Villy Hansen. De havde fået besked på at smøre den store ventil 604 i målerhuset på Valby Gasværk. Arbejdet gik trægt. De to smede gik ned i målerhusets kælder, hvor de fjernede ventildækslerne for at komme til at smøre ventilens spindel og styr. De lod ventilhullerne stå åbne, for at ventilhuset kunne blive udluftet, og gik så til kaffepause.
Gas til hele byens ledningsnet
Imens sivede gassen ud gennem de åbne ventilhuller i kælderetagen. Gassen gik i forbindelse med luften og dannede knaldgas, der kunne antændes ved en enkelt lille gnist. Al udpumpning af gas fra værkets to store gasbeholdere til hele byens ledningsnet gik via måler- og pumpehuset.
Hvordan knaldgassen blev antændt, kunne ikke slås fast med sikkerhed. I arbejdstilsynets efterfølgende rapport gættes der på, at en gnist, måske fra et stykke tabt værktøj, kunne have antændt den. Resultatet blev i hvert fald et øresønderrivende brag.
Brændende bygningsdele fra målerhuset antændte gassen i de to store beholdere, og tårnhøje ildsøjler strakte sig mod himlen.
Branden i beholderne, der rummede henholdsvis 60 000 og 87 000 kubikmeter gas, aftog efter kort tid.
Vigerslev kirke mistede taget
Eksplosionen blev efterfulgt af en paddehattesky og en voldsom trykbølge. Den bredte sig som en vifte mod nord og skabte massive ødelæggelser i det omkringliggende boligområde. Vinduer og døre blev blæst ind, og det regnede med nedfaldne tagsten og knust vinduesglas.
Det var et grufuldt syn, der bragte mindelser om krigen to årtier inden. Selve gasværket var en pulveriseret ruinhob. Intet hus i Valby havde et helt vindue. Hoveddøre blev suget af deres hængsler, og vinduer helt op til fem km fra eksplosionsstedet blev knust af trykbølgen. Vigerslev kirke havde mistet hele taget.
Folk blev væltet omkuld, fik forbrændinger, blev ramt af tagsten og andre bygningsdele eller fik snitsår af knust vinduesglas. Redningsmandskabet fik de sårede væk. En systematisk gennemgang af de mange lejligheder fulgte, og de fandt 40 mennesker liggende kvæstede i deres egne lejligheder.
Nødlazaret på lokal skole
Godt 180 beboere fra boligområdet tæt på gasværket blev kørt til nærliggende hospitaler. Ikke kun ambulancer, men også taxaer og privatbiler kørte med de kvæstede. Med hvidt stof fastgjort til bilerne signalerede de katastrofekørsel. Kun 14 af dem, der blev bragt til hospitalerne, havde dog så alvorlige kvæstelser, at de skulle indlægges.
Der blev hurtigt oprettet et nødlazaret på Lykkeboskolen, der lå tæt på gasværksgrunden. Her blev omkring 30 med mindre snitsår og chok bragt hen og behandlet af samaritter fra Civilforsvaret samt af læger, der tilfældigvis befandt sig i området.
Kun få timer efter eksplosionen havde Civilforsvarets forplejningstjeneste, kommunens folkekøkkener og et antal kvinder fra socialtjenestens frivillige korps indrettet forplejningscentraler på Ny Østengårdskolen og Lykkeboskolen. Herfra blev der frem til mandag morgen udleveret varm mad, kaffe med wienerbrød og smørrebrød til de lokale beboere.
Fem dræbte ved eksplosionen
Det var nærmest et mirakel, at der ikke blev dræbt flere ved eksplosionen. De fleste steder læser man, at der blev dræbt fire i alt, men det korrekte antal er fem.
Tre af dem var gasværksarbejdere. De to smede, den 60-årige Thorvald Andersen og den 46-årige Villy Hansen, der havde arbejdet i målerhuset, samt den 56-årige kedelpasser August Secher Vestergaard.
En 71-årig bogbindermester Carl Christoffersen, der befandt sig i en bagerforretning på hjørnet af Vigerslev Allé og Langagervej, døde af chok. En regnelærer fra Lykkeboskolen, Dahlman Olsen, der kom cyklende ad Vigerslev Allé, blev ramt af nedfaldende bygningsdele. Han døde først nogle måneder senere af sine kvæstelser.
Senere konsekvenser
Uheldet skyldtes en menneskelig fejl. Ansvaret for ulykken skulle dog alligevel placeres. Det blev lagt på driftsbestyreren Børge Sick, der blev anklaget for at have overtrådt arbejderbeskyttelsesloven og idømt en bøde på 500 kr.
De materielle skader i boligområdet løb op i mere end 11 mio kroner, der svarer til omkring 110 mio i nutidens mønt. Hertil kom dog de langt større materielle ødelæggelser på selve gasværket. Efter eksplosionen blev Valby Gasværk ikke genopbygget. I stedet blev en større del af grunden udlagt til boliger og grønne områder.
Undersøgelser af jordbund og grundvand på den gamle gasværksgrund i 1980’erne viste dog, at dele af grunden var stærkt forurenet af tjære og cyanid. I dag er det sted, hvor det gamle gasværk lå, ikke markeret på nogen måde, men endnu bærer et par navne i området mindelser om fortiden: Retortvej og Kulbanevej. Men braget fra gasværket lever videre i de mange lokales erindring.
Publiceret i Alt om Historie 5/2011
Forfatter Info
Jeg bor på Danshøjvej i dag og kendte ikke til ulykken, men har i dag læst alt på nettet om, hvad der skete dengang i 1964. Vores hus er fra 1930, og nogle af revnerne i væggen kan nu måske ses i lyset af ulykken fra dengang.
jeg var 7år dengang vi sippede nede i gården da braget kom og glasskår over det hele,jeg boede på vigerslevvej 224 og gik på lykkeboskole
jeg var 13 år gammel og kørte med petrolium for vores kul og koks handler på howitzsvej
da jeg hørte braget da jeg kom hjem fik jeg at vide hvad der var
sket senere kom min far hjem til frokost
fortalte han at folk ville standse ham inde i byen for at køres hen vor det var sket
da jeg 35 år senere flyttede til Valby kunne ældre beboere fortælle at ruderne spang i ejendommen ved Langgades station
jeg var 14 år og boede på lykkebovej det var en lørdag og vi sov længe , der lød et kæmpe brag og vi troede at huset ville vælte, jeg ville løbe ud og se hvad det var, men nøglen i døren var blæst ud , så der gik lidt tid med at finde nøglen , der var en kæmpe røgsky der hvor gasværket var , vi troede også at der var faldet en bombe, det var en oplevelse af de store , vi børn havde tit snakket om hvad der ville ske hvis det sprang i luften.
Jeg var 13 år og havde fri fra skole!Hyggede på mit værelse med min lille-søster, da der lød et kæmpe brag. Samtlige vinduer blæste op, for derefter at hamre i. Vi boede på Søndre Alle. Så ud af vinduet og så en paddehatte-sky. Var sikker på, at Kennedy havde gjort alvor af sin trussel til ‘Krusse’ (jf. Cuba-krisen) – og havde smidt en atombombe. Forsøgte at ringe til mine forældre, der var i deres forretning på Alholm Plads. Oh skræk og rædsel: kunne (narurligvis)ikke komme igennem – For ud i haven … og ind i huset igen: det haglede med metal-stumper. Min far kom hjem efter de længste 10-15 min. i hele mit liv. Ingen vidste rigtigt, hvad der var sket. Dog kunne min far fortælle at den store rude i bager-forretningen (Nielsen, vist nok?) var blæst ud. Der gik et par timer, før der kom melding om, hvad der i virkeligheden var sket. Den lørdag formiddag har jeg aldrig glemt!
Var lidt over et år gammel og lå trygt og sov, oplevede ikke en skid