Teleskopet

Til alle tider har mennesket observeret nattehimlen. Allerede i det gamle Babylonien fandtes der astronomer, der studerede planeternes baner og skabte sig en forestilling om, hvordan solsystemet var opbygget – ud fra de iagttagelser, som kunne gøres med det blotte øje.

Vore dages mest avancerede teleskop kan kortlægge genstande på enorme afstande. Med særlige radioteleskoper, som anlægget VLA (Very Large Array) i New Mexico, USA, kan forskerne også studere processer i universet, som ikke er synligt for det blotte øje.

Det allerførste teleskop blev formentlig bygget i år 1608 i Holland og lignede en simpel kikkert. Allerede året efter brugte astronomen Galileo Galilei en lignende konstruktion til at studere solen og planeterne. Udviklingen fortsatte derefter, om end langsomt.

I 1781 opdagede den tysk-britiske astronom William Herschel planeten Uranus ved hjælp af et teleskop. Det var den første nye planet, der var blevet opdaget siden antikken. Sammen med sin søster Caroline byggede Herschel senere et nyt og større teleskop for at kunne foretage mere detaljerede undersøgelser af nattehimlen. Arbejdet med at konstruere dette instrument skete hen over flere år.

I 1789 stod det endelig færdigt. Dets spejl målte 1,2 m i diameter, og selve røret var 12 meter langt. I 50 år var Herschels kæmpe også verdens største teleskop.