Sarajevo 1914

I 1914 blev Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand skudt af en serbisk studerende. Skuddet udløste en lavine af krigserklæringer og førte til 1. verdenskrig. Men mordet kunne være undgået – hvis chaufføren var kørt den rigtige vej.

Tekst: Søren Aagaard

Alle vidste, det kun var et spørgsmål om tid, før ærkehertug Franz Ferdinand skulle overtage kejsertronen i Østrig-Ungarns dobbeltmonarki. Kejserportrættet var allerede parat. I hele 63 år havde hans stokkonservative farbror regeret over det mangekulturelle imperium. Den nu 84-årige kejser betragtede sig selv som den sidste monark af den gamle skole.

Men Franz Ferdinand lignede ikke sin farbror. Han hadede det strikse hofliv og dets etiketteregler. I begyndelsen af juni 1914 bad han dog kejseren om råd. Skulle han besøge Sarajevo i forbindelse med en kommende militærmanøvre?

”Gør, som du vil!” svarede kejseren. Franz Ferdinand brød sig ikke om sommervarmen på Balkanhalvøen, men han bekymrede sig langt mere om, hvilken modtagelse han ville få i imperiets sydøstlige hjørne, som på den tid gik under navnet ”Europas krudttønde”. Forholdet mellem Serbien og Østrig-Ungarn var spændt.

Kroaterne skulle have en konge

I 1908 havde Østrig-Ungarn annekteret Bosnien-Hercegovina og gjort området til en del af kejserdømmet. Magtovertagelsen vakte vrede blandt serbiske nationalister. De mente, at Bosnien, med sin store serbiske befolkning, burde tilhøre dem. Desuden havde Franz Ferdinand planer om at omdanne sit rige til et tredobbelt monarki, hvor kroaterne skulle have deres eget kongehus.

Hvis det blev til virkelighed, ville planerne om et storserbisk rige ikke blive til noget. Derfor betragtede de serbiske nationalister ærkehertugen som deres største fjende. Der havde længe gået rygter om en mordkomplot mod den kommende kejser.

I 1911 aflyste Franz Ferdinand en rejse til Bosnien; det var for stor en risiko. Og kun et halvt år før det nu aktuelle besøg havde den serbiske avis Srborbran opfordret til mord: ”Den østrigske tronfølger har meddelt, at han har i sinde at besøge Sarajevo i foråret. Tag hellig hævn!”

Morderen var kun 19 år

Planerne om at myrde Franz Ferdinand blev udklækket på en lille café i Serbiens hovedstad Beograd. Der sad tre bosnisk-serbiske studerende en sen aften i april 1914. Ophidset diskuterede de, hvordan man kunne myrde den østrigske tronfølger.

De unge mænd Nadejko Cabrinovic, Trifún Grabezh og Gavrilo Princip var kun 19 år gamle. Alle tre var de flygtet fra Bosnien efter Østrigs magtovertagelse seks år tidligere. ”Død over tyrannen! Død over Østrig-Ungarn,” brølede de studerende, da de hørte tale om tronfølgerens planlagte besøg i Sarajevo. Deres højrøstede nationalisme kom snart den serbiske efterretningstjenestes for øre, og de unge blev kontaktet af oberst Dragutin Dimitrijevic. Han var ikke kun efterretningstjenestens chef, men også leder af den frygtede terrororganisation Den Sorte Hånd – en bevægelse, som ikke skyede noget som helst middel i kampen for at befri serbiske områder fra fremmede magter.

Obersten var overbevist om, at den serbiske stormagtsdrøm kunne blive til virkelighed, hvis blot Franz Ferdinand blev ryddet af vejen.

Efter at have svoret deres troskabsed til Den Sorte Hånd blev de studerende smuglet over grænsen til Bosnien for at begå mordet i Sarajevo. Søndag den 28. juni 1914 var en festdag i den bosniske by. Fra kastellets gule bastion blev der affyret en salut på 24 skud. Tusindvis af tilskuere flokkedes i gaderne for at få et glimt af Østrigs kongelige. I folkevrimlen ventede Den Sorte Hånds attentatmænd. Organisationen havde hvervet 22 studerende, som var blevet placeret langs kortegevejen, bevæbnede og parat.

Chaufføren kørte forkert

Den kejserlige kortege bestod af fire biler med kalecherne slået ned. Uvidende om faren vendte Franz Ferdinand sig om mod en officer: ”Over hele landet er vi blevet modtaget med stor venlighed, hjertelighed og ægte varme. Det er vi meget glade for.”

Ved titiden om formiddagen kørte bilerne forbi den første af de sammensvorne studerende. Han afsikrede sin bombe og kastede den mod tronfølgerparrets bil. Bomben ramte, trillede over bilens kaleche og eksploderede under den tredje bilen i rækken. Det kraftige smæld skabte vild panik. To officerer og et halvt dusin tilskuere blev såret, men de kongelige var uskadte. Ved ankomsten til Sarajevos rådhus fik Franz Ferdinand et vredesudbrud. ”Er det sådan her, I tager imod jeres gæster?” råbte han til byens borgmester.

Da modtagelsesceremonien i rådhuset var overstået, ville tronarvingen på sygehuset og besøge dem, der var blevet såret af bomben. På vej dertil kørte chaufføren forkert og havnede i en sidegade. Han begyndte at bakke for at komme tilbage til den rigtige rute.

I samme nu trådte en af de sammensvorne, Gavrilo Princip, ud fra en butik i nærheden. Efter det mislykkede bombeattentat havde han opgivet attentatplanerne. Men da det påtænkte mordoffer pludselig dukkede op foran ham, tøvede han ikke. Han trak sin pistol og affyrede to skud mod den langsomt bakkende bil. Den første kugle borede sig ind i hertugindens mave.

”Sofie, du må ikke dø! Tænk på børnene!” råbte Franz Ferdinand. Den næste kugle ramte ærkehertugen i halsen og knuste hans pulsåre og luftrør. Kort efter døde de begge.

En lavine af krigserklæringer

Nyheden om attentatet vakte voldsomme reaktioner i Østrig. Kejserdømmet stillede hårde krav til Serbien. Bl.a. skulle det østrigske politi være med til drabsefterforskningen inden for Serbiens grænser. I Serbien blev dette opfattet som en direkte trussel mod selvstændigheden – og landets regering nægtede at rette sig efter det østrigske krav.

En måned efter skuddene i Sarajevo erklærede Østrig-Ungarn Serbien krig. Det blev starten på en lavine af krigserklæringer. Inden sommeren var ovre, var alle Europas stormagter blevet trukket ind i konflikten. 1. verdenskrig kom til at vare fire år og koste 14 mio mennesker livet.

Blev dømt for mordet

Retssagen mod attentatmændene startede den 12. oktober 1914. Alle de 22 medsammensvorne var blevet pågrebet og dømt skyldige i mordet på den østrigske tronarving og hans hustru. Tre af dem blev henrettet, resten fik lange fængselsstraffe.

Gavrilo Princip, der havde affyret de dødbringende skud, var endnu ikke fyldt 20 og kunne derfor ikke dødsdømmes ifølge loven. Han fik i stedet en lang fængselsstraf. Efter dommen erklærede Princip, at han stadig mente, han havde handlet rigtigt. Princip blev anbragt i en fangelejr, hvor han døde af tuberkulose i 1918.

Ironisk nok gik morderens drøm om en storserbisk stat i opfyldelse samme år, for efter 1. verdenskrigs afslutning blev serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige dannet. I 1929 skiftede den unge nation navn til Jugoslavien.

MERE HER: Assassination at Sarajevo af Robin S. Doak (2008)