Pyramiderne ved Giza

Af antikkens syv underværker er det kun de over 4 000 år gamle pyramider ved Giza, der stadig står. Hvordan datidens egyptere bar sig ad, da de byggede pyra­miderne, er stadig en gåde.

Tekst: Magnus Västerbro

Allerede for de grækere, som byggede de andre fantastiske bygninger, som blev regnet for sin tids underværker, blev Egyptens pyramider anset for noget mystisk, næsten overmenneskeligt. Historikeren Herodot besøgte pyramiderne ved Giza i 500-tallet f.v.t., ca. 2 000 år efter, at de var blevet bygget. Da blev han overbevist om, at al menneskelig civilisation stammede fra Egypten. Grækernes kundskab stammede altså ifølge Herodot fra det ældgamle samfund, som voksede frem langs Nildalen.
Præcis som vore dages gæster var han især forbløffet over pyramidernes enorme størrelse. Keops – som er den ældste, største og mest berømte af de tre pyramider ved Giza – er 137 meter høj, og hver side er 227 meter lang. Den er opført ca. 2 600 år f.v.t. og er stadig i dag et af jordens største bygningsværker.

Man anslår, at pyramiden består af over to mio kalkstens- og granitblokke med en gennemsnitlig vægt på 2,5 ton hver.
Hvordan var det overhovedet muligt for datidens mennesker at bygge noget sådant? Herodot stillede sig selv dette spørgsmål, akkurat som vore dages arkæologer gør. Det svar, han fik, er blevet en af historiens mest sejlivede myter – den om slavearbejdet.
De egyptere som Herodot mødte, fortalte, at farao Keops’ pyramide blev bygget af 100 000 slaver, som trællede i 20 år for at opføre deres herskers gravplads. I dag ved man, det ikke passer.

Arbejderne fik betaling

Arbejderne fik sandsynligvis betaling – enten fik de løn, eller også arbejdede de på pyramiderne i stedet for at betale skat. Byggeriet foregik sandsynligvis kun i den del af året, hvor Nilen var oversvømmet, så man alligevel ikke kunne arbejde på markerne.
Moderne beregninger peger også på, at antallet af arbejdere var betydeligt færre end 100 000, måske endda kun en femtedel af det antal. Men der findes stadig dem, som stiller spørgsmålstegn ved, om det var muligt for datidens mennesker at bygge pyramiderne uden hjælp udefra af nogen art.
En bærende del i denne argumentation er, at pyramiderne ikke udviser nogen udviklingskurve. Allerede den første pyramide var fuldendt. Egypterne var med andre ord, mener disse teoretikere, allerede fra begyndelsen mestre i kuns­ten at bygge pyramider. Hvordan kan det være muligt?

Blandt de mere fantasifulde forklaringer er teorier om, at det var væsener fra det ydre rum, der lærte egypterne teknikkerne. Eller at det var flygtninge fra det sunkne kontinent Atlantis. Mindre fantasifulde forklaringer stammer fra arkæologer, som mener, at der fandtes en tidligere civilisation, som vi ikke kender noget til i dag. Kun en sådan kultur ville kunne tjene som forklaring på, hvordan fortidens egyptere kunne befinde sig på et så avanceret teknisk niveau – allerede fra starten.

De var ikke de første

Den etablerede arkæologi mener dog, at også dette er pseudovidenskab. Pyramiderne i Giza er f.eks. slet ikke de første. I århundredet inden Keopspyramiden blev bygget, havde egypterne bl.a. rejst en trappepyramide i Sakkara, og den såkaldte bøjede pyramide samt den røde pyramide, begge i Dahshur-komplekset. Man havde med andre ord haft tid til at øve sig.
Der findes dog stadig ubesvarede spørgsmål. Præcis hvordan man bar sig ad med at løfte de enorme stenblokke på plads, er stadig et omstridt spørgsmål i vore dage. En af de mere opmærksomhedsskabende teorier i de senere år kommer fra franskmanden Jean-Pierre Houdin, som spekulerer i, om der findes en rampe indbygget i pyramiden, at den så at sige blev bygget indefra og udefter. En anden gåde, måske den allerstørste, er stadig ikke løst. Hvor blev Keops selv egentlig begravet? Man har længe gået ud fra, at hans gravkammer blev plyndret allerede i fortiden. Men man har ikke fundet noget kammer i den store pyramide, som med sikkerhed kan siges at have været Keops’ gravsted.
Med jævne mellemrum fremlægges nye teorier. Måske hviler farao Keops stadig i et hemmeligt kammer et sted under den massive pyramide med alle sine mageløse skatte ved sin side?

Publiceret i Alt om Historie 6/2008

Twitter Digg Delicious Stumbleupon Technorati Facebook Email

13 Kommentar til “Pyramiderne ved Giza”

  1. Scor/Kakz Zab DeiDei Adrianz 16 maj 2011 ved 10:55

    TotALT cool! m8! den er sejern!
    god hjælp til vores skole project!
    aner ik’ om det er sådan det skrives,. Kakz

  2. Herodot er en senkilde til dette emne, og er meget utroværdig. Han postulere jo at Keops er blevet bygget af slaver, men dette er ikke korrekt, da alt peger mod at det var ganske almindelige arbejdere. – Arbejderne var delt ind på små arbejdshold med en leder på hver.
    Men Herodot med sin egen mening, og forholder sig ikke særligt objektivt til sagen, og han tager først derned mange år efter.

  3. Gooodt, Vi skal også lave et skole-projekt. (-: Om egypten, Så det er en stooor stooor hjælp.

  4. takker for din store hjælp

  5. tusinde tak det var en stor hjælp til mit skole-projekt :-)

  6. sejt !!! stor hjælp til skole-project :) :D

  7. Bygningen af de egyptiske pyramider kan have en meget naturlig forklaring som indikeret i disse links:

    Engineering the pyramids
    Pyramids: Cast, Poured, or Both?
    http://www.materials.drexel.edu/pyramids/

    Bygningen af Keops pyramide
    http://www.staff.kvl.dk/~erikl/pdf-files/Keop.pdf

  8. tak for den stor hjælp det er en god viden til vores skole projekt

  9. jeg ved meget om pyramider

  10. tak for hjelp til skole project

  11. tak for hjælpen nu ved jeg kun lidt om pyramider

  12. Tak for hjælpen til mit skole procect!

  13. tak for hjælpen til skole projekt