Oleg Penkovskij

Under Den Kolde Krigs mest kritiske stadie, da Berlinmuren blev bygget og Cubakrisen kulminerede, fik vestmagterne helt uventet adgang til fjendens hemmeligheder. Den, der leverede foræringen, var en hidtil loyal og succesrig sovjetofficer, som meget snart skulle komme til at betale med sit liv.

Tekst: Sara Griberg

Rettergangen blev holdt i Moskva i maj 1963. Juryen sad under en gigantisk dekoration i rødt og guld, som forestillede Sovjetunionens symboler, hammeren og seglet. Den anklagede var sovjetborgeren og obersten Oleg Penkovskij, sigtet for spionage, og hans britiske kontaktperson, forretningsmanden Greville Wynne.
Wynne blev idømt otte års fængsel; Penkovskijs dom blev langt hårdere.

”Oleg Vladimirovitj Penkovskij,” erklærede dommeren over for de forsamlede tilskuere og journalister, ”kendes skyldig i forræderi mod fosterlandet og skal henrettes ved skydning.”

Kun tre år tidligere havde den dødsdømte højforræder været en agtet officer. Penkovskij, som var født i 1919, havde en gedigen militær uddannelse og var gift med en generaldatter. Under 2. verdenskrig havde han modtaget flere hædersmedaljer. Desuden var han kendt som et aktivt og respekteret medlem af kommunistpartiet.

Kritisk over for kommunismen

Men i de senere år var Penkovskij i al hemmelighed blevet mere og mere kritisk over for kommunismen og den korruption, han var vidne til i systemets top. Penkovskij var også bekymret for Den Kolde Krigs sanseløse våbenkapløb. Han havde ingen tillid til sovjetlederen Nikita Chrusjtjov og mente, at hans hjemland meget vel kunne finde på at affyre kernevåbenmissiler mod de kapitalistiske lande i Vesten.

I 1960 blev Penkovskij udnævnt til oberst i den sovjetiske militære efterretningstjeneste GRU og havde dermed næsten ubegrænset adgang til hemmeligtstemplet materiale. Det var dengang, han besluttede sig for at forsyne de vestlige lande med sovjetisk information.

Først gjorde han forsøg på via den amerikanske ambassade i Moskva at tilbyde USA sine tjenester. Amerikanerne turde dog ikke stole på hans intentioner og besluttede sig for at vente med at tage kontakt til ham.

Iværksatte spionageplaner

Det var først, da Penkovskij mødte den britiske forretningsmand Greville Wynne i Moskva, at han fik chancen for at iværksætte sine spionageplaner. Wynne arrangerede en rejse til London for sovjetiske forretningmænd og ordnede det sådan, at Penkovskij kunne komme med i delegationen. Midt blandt guidede ture, flotte middage og besøg hos britiske handelsorganisationer kom Penkovskij til i hemmelighed at møde efterretningsofficerer fra MI-6 og CIA.

Det gik snart op for de vestlige agenter, at de havde fået adgang til en guldgrube. Takket være sin position i GRU og via personlige venner på høje poster inden for hæren havde Penkovskij i princippet fri adgang til Sovjets militære hemmeligheder. Han opgav, at han så det som sin opgave at redde verdensfreden, og at han derfor var parat til at indsamle og udlevere så mange oplysninger som muligt.

De følgende 18 måneder forsynede Penkovskij vestmagterne med massevis af tophemmeligt materiale. Ifølge rapporter drejede det sig om over 5 000 mikrofilmede dokumenter, som handlede om sovjetiske våbensystemer og våbenudvikling. Amerikanerne gav Penkovskij dæknavnet ”Agent Hero”, og flere eksperter mener, at ingen spion nogensinde har leveret så store mængder vigtig information på så kort tid.

Materialet indeholdt bl.a. information, som viste, at Sovjetunionen var i gang med at opføre ramper til atomvåbenbestykkede mellemdistanceraketter på Cuba, oplysninger, som fik stor betydning i den spændte situation, som kulminerede med Cubakrisen i 1962. Fordi USA så tidligt fik besked om planerne, kunne den akutte trussel om en atomkrig afværges efter diplomatiske forhandlinger mellem præsident Kennedy og Nikita Chrusjtjov. Men allerede inden Cubakrisen var ovre, havde det sovjetiske KGB nået at afsløre og pågribe Penkovskij.

Som taget ud af en film

Det opklaringsarbejde, der gik forud for pågribelsen, er som taget ud af en film. For at kunne overvåge Penkovskij i hans hjem sendte KGB den familie, der boede på etagen oven over ham, på ferie til Sortehavet. De borede hul i gulvet og installerede et kamera, der afslørede, når Penkovskij samlede sit spionmateriale. Derefter smurte sikkerhedspolitiet noget giftigt stof ud på Penkovskijs stol, hvilket straks gjorde ham syg. Mens den spionagemistænkte lå på hospitalet, gennemsøgte KGB hans lejlighed og sikrede sig beviser.

Penkovskij blev arresteret i oktober 1962, og måneden efter blev KGB-kureren Greville Wynne kidnappet, da han var på forretningsrejse i Budapest. Han blev ført til Lubljankafæng-slet i Moskva, hvor Penkovskij allerede sad. Begge blev udsat for brutal tortur under de lange afhøringer.

Spionudveksling

Da Wynne var færdig med knap et år af sin otteårige fængselsstraf blev han ført til Berlin, hvor han ved Checkpoint Heerstrasse, på grænsen mellem øst og vest, blev udvekslet mod den sovjetiske spion Konon Molody, som havde siddet i fængsel i Storbritannien.

Oleg Penkovskij blev ifølge officielle sovjetiske oplysninger henrettet ved skydning i maj 1963. Der har også været andre vidneoplysninger, som påstår, at han blev bundet fast med klavertråd til et træbræt og brændt levende. Hans nærmeste venner skal, ifølge disse kilder, være blevet tvunget til at se på, da han langsomt blev ført ind i kremeringsovnen med fødderne først.

Den grusomme henrettelse skal ifølge disse oplysninger også være blevet filmet og vist for kommende GRU-officerer, så de kunne se, hvilken skæbne forrædere lider.

Mere her: Sande spionhistorier af Paul Dowswell og Fergus Fleming (2007) ● Spioneri – en förbjuden nödvändighet af Tore Forsberg (2009)