Miraklet i Lake Placid

Under Den Kolde Krig, ved vinter-OL i 1980, gjorde et hold amerikanske collegefyre det umulige. Mod alle odds besejrede de Sovjet, som mentes at have alle tiders bedste ishockeyhold.

Tekst: Magnus Västerbro

Sovjetunionen var storfavorit, da den olympiske ishockeyturnering i Lake Placid i USA startede. Holdet havde vundet OL-guld fire gange, og blandt spillerne var der mange stjerner – som Vladislav Tretjak, Vladimir Krutov og Sergej Makarov.
Det amerikanske hold bestod hovedsagelig af unge spillere, der var aktive på collegeniveau. Flere af dem skulle ganske vist senere blive stjerner i den professionelle liga, NHL, og allerede tidligt i turneringen sås det tydeligt, at USA’s hold var stærkt. Men at besejre Sovjet blev betragtet som praktisk talt umuligt.

Kampen fandt sted i turneringens næstsidste omgang under overværelse af et vildt patriotisk hjemmepublikum. Den beklagelige afslutning på Vietnamkrigen og de økonomiske problemer efter oliekrisen havde rystet det amerikanske samfund i dets grundvold. Mange projicerede derfor deres revanchelyst ud via det unge, uerfarne hockeyhold. Samtidig var Den Kolde Krig på sit højeste, så mødet på isen mellem de to supermagter blev ekstra elektrisk.
Kampen startede som ventet. Sovjet tog føringen og dominerede. Men USA’s målmand Jim Craig holdt holdet på isen, og træneren Herb Brooks ansporede sine spillere. Gang på gang kvitterede amerikanerne, og med ti minutter tilbage af kampen tog de føringen.

Da der blev fløjtet af, brød en øredøvende jubel ud i arenaen. USA havde vundet 4–3. ”The Miracle on Ice” var et faktum. Sovjetunionen var blevet slået, og de amerikanske spillere opførte sig, som om de havde vundet guld i OL.
Det havde de dog ikke endnu. Først to dage senere vandt de guld efter en 4–2 sejr over Finland. Men det er kampen mod Sovjet, alle husker.