Charles Darwin

Under en verdensomsejling gik det op for Charles Darwin, hvordan livet på jorden havde udviklet sig. Hans evolutionsteori var lige så enkel som genial, men kuldkastede samtidig Bibelens skabelsesberetning og mødte hård modstand.

Tekst: Anna Larsdotter

I august 1831 fik Charles Darwin et brev, som skulle forandre hans liv. Afsenderen var hans ven John Stevens Henslow, professor i botanik i Cambridge. Af Henslow havde Darwin lært en masse om sin store interesse: dyr og planter. Selvom han befandt sig i Cambridge for at læse teologi, tilbragte Charles Darwin betydeligt mere tid ude i naturen end i studerekammeret.
I brevet spurgte Henslow, om Darwin ville med ud på en forskningssejlads jorden rundt. Darwin skulle tjenstgøre som ulønnet naturvidenskabsmand om bord på skibet Beagle. Det var et drømmetilbud for den 22-årige Charles. Han ville slippe for de krævende og kedelige teologistudier og være ude i den friske luft hele dagen.
Darwins far, lægen Robert Waring Darwin, var dog ikke ligefrem begejstret. Han var en krævende patriark, som længe havde spekuleret på, hvad der skulle blive af hans yngste søn. Skolen havde den unge Charles aldrig været interesseret i, og han var tidligere hoppet fra en uddannelse til læge. Han kunne nemlig ikke tåle at se blod. Ville han nu også hoppe fra sit teologistudie? Faderen sagde først nej, men skiftede senere mening, da en slægtning overtalte ham.

Foretog sit livs rejse

Så begav Charles Robert Darwin sig den 27. december 1831 af sted på sit livs rejse. Han forlod det velstillede hjem i den mindre by Shrewsbury i Vestengland. Det var her, han blev født den 12. februar 1809, i øvrigt samme dag som den kommende amerikanske præsident Abraham Lincoln. I år er det med andre ord 200 år siden, de to betydningsfulde mænd blev født, et jubilæum, som vil få stor opmærksomhed verden over i hele 2009.
Darwin voksede op med en ældre bror og fire søstre. Familien var liberal og interesseret i videnskab. Farfaderen, biologen Erasmus Darwin, havde skrevet den berømte bog Zoonomia, som indeholdt en af de tidligste teorier om evolutionen. Charles’ mor hed Susannah og var datter af grundlæggeren af en kendt porcelænsfabrik, Wedgwoods. Hun døde, da Darwin var otte.

Charles Darwin var ikke rigtigt gjort af samme stof som sin far og farfar. Hans interesse for naturen havde intet med teorier at gøre. Den var praktisk og ukompliceret.
Allerede som barn var han en utrættelig samler, der slæbte muslingeskaller og sten hjem til drengeværelset. Han regnede, katalogiserede og førte statistik over alt fra vejr og vind til sit eget helbred.
Han havde lært at udstoppe dyr og opbygget en imponerende samling biller. Ifølge morbroderen Josiah var Charles Darwin ”en mand med en unormal nysgerrighed”.
Jordomsejlingen med Beagle tog fem år. Det meste af tiden tilbragte ekspeditionen langs Sydamerikas kyster. Så snart Darwin kom i land, samlede han alt, hvad han så: edderkopper, fugle, vækster. Mindre firbenede dyr lagde han i sprit, fossiler og geologiske prøver blev sendt hjem til analyse. Han blev fem uger på Galapagosøerne, som ligger i Stillehavet ca. 1000 km vest for Ecuadors fastland.

Darwin var fascineret af de mange endemiske arter, han fandt på øgruppen. Der fandtes både planter og dyr, som kun eksisterede netop dér, og som havde udviklet sig i det lukkede miljø, som øerne udgjorde, uden påvirkning fra omverdenen.
De observationer, han foretog på Galapagosøerne, blev derfor ekstra vigtige for hans evolutionsteorier.

»Et kaos af fryd»

Darwins optegnelser fra rejsen med Beagle var fulde af entusiastiske udråb. Han skrev fx. at Brasilien var ”et kaos af fryd”. Man kunne ikke gå 100 skridt ”uden at blive standset af et eller andet nyt og fantastisk levende væsen”.
Men Darwin blev også ramt af sygdom efter at være blevet stukket af insekter. Han var sandsynligvis plaget af dette resten af sit liv. Så længe han var om bord på Beagle, drog Darwin ikke  vidtrækkende konklusioner af sine fund. Først efter at være kommet hjem til England gik betydningen af de opdagelser, han havde gjort, op for ham. På denne tid troede de fleste mennesker, at dyr og planter var skabt af Gud og dermed uforanderlige. Sådan, som arterne engang var blevet skabt, så de stadig ud.
Darwin forstod, at dette ikke passede. Alt levende – mennesker, planter og dyr – var derimod under evig forandring.
Denne idé blev grundlaget for den evolutionsteori, som Darwin skulle bruge resten af sit liv på at udforske og forfine. Det var en modig tanke i et samfund, som betragtede Gud som højeste chef og altings skaber.

To mænd – samme idé

Men Charles Darwin var ikke en mand, der forhastede sig. Det varede et par år, inden han turde præsentere det fulde omfang af sine tanker. Darwin vidste, at de ville møde stor modstand, ikke mindst fra kirken. Han var en forsigtig person og fremlagde aldrig en teori uden omfattende bevismateriale.
Forsigtigheden gjaldt også hans privatliv. Inden han friede til sin kusine Emma Wedgwood overvejede han grundigt fordele og ulemper ved ægteskabet. Han nåede frem til, at det nok ville være godt for helbredet at gifte sig.
Charles og Emma fik ti børn og slog sig med tiden ned på ejendommen Down i grevskabet Kent. I området var der mange orkidéer, som Darwin nu fik lejlighed til at studere. Han fordybede sig også i avl af tamduer og skrev fire tykke bøger om rur (balanus, krebsdyr).
Efter rejsen med Beagle forlod han sjældent sit hjem. Han følte sig tit syg, måske led han af psykiske problemer. Men én ting var godt – han blev nu regnet for en ægte videnskabsmand. Det betød, at han endelig opnåede sin fars accept.

Først i 1856 gik Charles Darwin for alvor i gang med at skrive det, som skulle blive til en af historiens mest betydningsfulde bøger.
Arbejdet med Arternes oprindelse gik dog langsomt. Efter to års skrivearbejde, da han lige var gået i gang med kapitlet om tamduer, fik han et vigtigt brev. Det var afsendt fra det østlige Indonesien, hvor den selvlærte britiske biolog Alfred Russel Wallace befandt sig. Darwin kunne knap tro sine egne øjne, da han læste indholdet. Her præsenterede Wallace på få sider præcis samme teori om arternes oprindelse som hans egen.
De to var altså, uafhængigt af hinanden, nået frem til samme konklusion.
I modsætning til Darwin havde Wallace dog intet omfattende videnskabeligt bevismateriale til støtte for sin tese. Indsigten var slået ned som et lyn i hans hjerne under et malariaangreb.

Bogen blev udsolgt på én dag

Nu fik Darwin travlt. Tre år senere, i 1859, udkom Arternes oprindelse. Det første oplag blev udsolgt på én dag. Mange blev provokeret, bl.a. en præst, som udnævnte Darwin til Englands farligste indbygger. I Danmark blev bogen i 1872 oversat af den kendte forfatter J. P. Jacobsen.
Men faktisk var tiden moden til et nyt syn på, hvordan livet på jorden var opstået og havde udviklet sig. Gud blev væltet ned fra sin piedestal. Videnskabens tidsalder var oprundet.
I Arternes oprindelse skrev Darwin ikke ret meget om menneskets udvikling. Tankerne om vores egen race præciserede han først i Menneskets afstamning og parringvalget, som udkom i 1871.

Præcis som alt andet levende havde mennesket, ifølge Darwin, udviklet sig fra en simpel organisme. Menneskets forfædre var abelignende væsener af samme slags, som gorillaer og chimpanser nedstammede fra.
Det sidste var selvfølgelig svært at sluge for mange kristne og er det stadig. Undersøgelser har vist, at helt op mod en tredjedel af alle amerikanere stadig går ind for kreationismen, dvs. troen på, at Bibelens skabelsesberetning er sandheden.
Charles Darwin var myreflittig til det sidste. Også efter at have fået alvorlige hjerteproblemer skrev han artikler om alt fra ferskvandsbløddyr til seksuel udvælgelse hos vilde hunde. Hans sidste bog handlede om regnorme.
Den 19. april 1882 blev Darwin ramt af et alvorligt hjerteanfald og døde. Han blev begravet i Westminister Abbey. Som en hædersbevisning blev hans jordiske rester lagt ved siden af Isaac Newtons, en anden naturvidenskabsmand, som også havde turdet udfordre Gud.

Læs mere: Charles Darwin (2000) af Thomas Hylland Eriksen

Publiceret i Alt om Historie 4/2009

Twitter Digg Delicious Stumbleupon Technorati Facebook Email

Ingen kommentarer endnu... Du kan blive den første!