Mordet i Finderup Lade

Tekst: Jakob Zoffmann Lønvig
(Fra Alt om Historie nr 2/2010)

Natten til den 22. november, Sankt Cæcilie nat, 1286 overnattede Erik Klipping og hans følge i en lille lade i landsbyen Finderup nær Viborg. Den danske konge havde været på jagt på egnen og søgte nu ly for natten.
Hvorfor kongen overnattede i en lade i Finderup, kun få kilometer fra kongeborgen i Viborg, vides ikke med sikkerhed. Måske fór kongen vild i det barske novembervejr, da mørket faldt på.

Nogle mener, at kongen slet ikke fór vild, men at hans egen væbner lokkede ham i baghold i laden. Det er umuligt at fastslå de præcise hændelser, men uanset hvad blev Finderup Lade gerningsstedet for et brutalt mord. At det gik voldsomt for sig, og at der var flere gerningsmænd, hersker der ikke nogen tvivl om.

En voldsom kamp

I løbet af natten trængte en gruppe mænd med tildækkede ansigter ind i laden, og en voldsom kamp fulgte. Da de maskerede mænd forlod laden og red bort i novembermørket, lå kongen død på jorden. Efter sigende med 56 stiksår i kroppen!
Det er aldrig lykkedes at afsløre de maskerede drabsmænd, og de efterfølgende begivenheder forøgede kun mystikken omkring kongemordet. Få måneder efter blev der indledt en retssag imod ni stormænd, hvoraf flere havde tilhørt den afdøde konges egen regering.

Efter kongemordet florerede der hurtigt rygter om drabsmændenes identitet. Rygterne var mange, og motiverne til mordet rakte lige fra storpolitik til kærlighedsintriger. En årbog nævner, at kongen "blev dræbt af sine egne mænd, af dem han havde elsket højest." Et af de mere populære rygter var, at kongens marsk – dvs. en slags militær øverstbefalende – Stig Andersen var leder af en sammensværgelse imod kongen.

Erik Klipping var ifølge rygtet en fordrukken og liderlig horekarl, som havde voldtaget marsk Stigs kone, imens marsken førte krig for kongen i udlandet – mordet på kongen var således blot marskens retfærdige hævn.
I pinsen 1287 blev ni mænd anklaget for kongemordet. Flere af de anklagede havde domineret den dræbte konges regering, heriblandt marsk Stig Andersen. Den afdøde konges væbner Arvid Bentsen blev udpeget som selve drabsmanden og de resterende som medsammensvorne. Et nævn dømte alle de anklagede skyldige, og straffen var fredløshed.

Mistede deres rettigheder

De dømte mistede alt – deres gods og rettigheder, og enhver kunne dræbe dem uden at bøde for det. De dømte fik dog mulighed for at flygte ud af landet, hvilket de alle gjorde med det samme. Om de anklagede var skyldige, kan vi ikke fælde dom over i dag, men et væsentligt argument taler til de dømtes fordel: De havde absolut ingen fordel af kongens død. De var alle en del af den afdøde konges inderkreds, og med kongens død kunne de miste de privilegier, de havde kæmpet så hårdt for at opnå.

Erobrede den politiske magt

Deres politiske modstandere derimod høstede alle fordelene. Under ledelse af Hertug Valdemar af Sønderjylland erobrede en ny gruppe den politiske magt i landet, efter at deres politiske modstandere var jaget i landflygtighed.
Hertug Valdemar og Erik Klippings slægter havde igennem de sidste 35 år mere eller mindre ligget i åben krig med hinanden, fordi de mente, at kongemagten tilhørte netop deres slægt. Hertug Valdemar var blevet taget til fange efter et mislykket oprør imod Erik Klipping, men kort tid før kongemordet var han blevet løsladt – efter at have svoret kongen evig troskab.

Erik Klippings død betød, at Hertug Valdemar og co. kunne overtage rigets magtfulde embeder og styre på vegne af den nye unge og umyndige konge, Erik 6. Menved. Om Hertug Valdemar stod bag mordet på kongen, kan man kun gisne om, men det er tydeligt, at kongemordet blev udnyttet til at bane vej til toppen af dansk politik.
Retssagen imod de ni mænd bør derfor med rette karakteriseres som en politisk manøvre – et justitsmord.

De fredløse

De dømte kongemordere flygtede ud af landet og søgte tilflugt hos den norske konge, som anså de fredløse som uskyldige. Dommen over den afdøde konges mænd skabte dog ikke fred i det danske kongerige. De fredløse med marsk Stig i spidsen angreb og plyndrede flere gange de danske kyster. De byggede adskillige røverborge, bl.a. på øen Hjelm i Kattegat, hvorfra Marsk Stig bedrev sørøveri i hans eget fædreland.

Arvid Bentsen, manden der blev dømt for at føre kniven i laden, var den eneste, der ikke rejste med de andre til Norge. Han flygtede til ødemarken på grænsen mellem Danmark og Sverige, hvor han levede en kummerlig tilværelse som landevejsrøver. Få år efter blev han pågrebet af de svenske myndigheder og halshugget.

Danmarkshistoriens sidste kongemord for over 700 år siden er en kriminalgåde, som formodentlig aldrig bliver opklaret.
Der findes ikke tilstrækkeligt med beviser til at fastslå, hvem der stod bag mordet på kongen og motiverne dertil, og derfor vil "mordet i Finderup Lade" forblive et af de store mysterier i dansk historie.