Pompeji

I år 79 e.v.t. eksploderede vulkanen Vesuv og begravede Pompeji i et flere meter tykt lag aske og sten. Lavaen lagde sig som et beskyttende låg over katastrofestedet, og i dag kan livet genskabes i den lille, romerske by – takket være de bevarede aftryk efter de dødes kroppe, fremgravede genstande og velbevarede husruiner.

Tekst: Thomas Oldrup
(Fra Alt om Historie nr 3/2010) De kunne ikke just påstå, at der ikke havde været nogen advarselstegn, de tusindvis af mennesker, der boede ved Vesuvs fod. I august år 79 e.v.t. flød der døde fisk i floderne. Fra jordens indre lød bulder og brag, næsten som torden. Trods normale regnmængder var bække og mindre floder i området tørret ud. Og de, der havde været oppe på vulkanen Vesuvs skråninger for at passe deres vinmarker, fortalte, at jorden var så varm at der steg røg op fra den.
De fleste i Pompeji tog sig ikke specielt meget af tegnene, men fortsatte stille og roligt med deres daglige gøremål.

Først omkring den 23. august begyndte de mere skræmte indbyggere at samle deres kæreste ejendele sammen og rejse væk i ro og mag, til venner og slægtninge i området. Ved en skæbnens ironi var dette dagen for den årlige festligholdelse af Vulkan, ildens og frugtbarhedens gud, hvor præster kastede småfisk på den hellige ild i håb om fortsat gunst fra gudernes side.
Det skulle snart vise sig, at offergaverne ikke var til nogen hjælp.

Dagen startede normalt

Om morgenen den 24. august år 79 foregik livet i Pompeji stort set, som det plejede i de mindre romerske byer. Markedet åbnede, og i hallen ved Forum, byens hovedtorv, gik man i gang med handelen med kød og fisk (om end udbuddet af fisk denne morgen var mindre end normalt). De små butikker, tabernae, åbnede som normalt, også selvom en del af ejerne var nødt til at fe