Revolutionary Road

Det er sommeren 1955. Frank og April Wheeler er i det vanskelige syvende år af deres ægteskab, og lever et liv i en forstad i Connecticut, som udefra ser helt perfekt ud. De har to unger, et fint hvidt hus med en enorm have og Frank pendler dagligt til New York City til et kedeligt kontorjob, mens April har opgivet en karriere som skuespiller. En dag foreslår April, at de flytter til Paris sammen, byen der – apropos titlen – er kendt for sine revolutioner. Frank har besøgt byen som soldat under 2. verdenskrig, og elskede den. Nu skal deres liv denondelyneme realiseres!

Men deres ægteskab ændrer sig i stedet til næsten Bergmansk djævelskab, og den tiltænkte revolution udebliver.

Ægteparret Wheeler er uforskammet godt spillet af de to Titanic-stjerner Leonardo DiCaprio og Kate Winslet. Kim Skotte kaldte i Politiken i sin anmeldelse Revolutionary Road for ”Endnu en film om indeklemte middelklassefølelser i efterkrigstidens nyfriserede amerikanske forstæder.” Men jeg synes, at filmen har meget at byde på, også i sin historiske fremstilling.

Fx er det godt at sætte fokus på, hvordan man levede før den fri abort. Det tænker man ikke meget over i min generation, der kom til verden efter aborten blev fri. I 1955, hvor filmen foregår, var abort ulovlig i hele USA. Det forblev ulovligt i de fleste stater helt frem til 1973 (hvilket jo også er et af temaerne i filmen Dirty Dancing). I Connecticut – hvor filmen foregår – var det endda også ulovligt at købe eller bruge nogen form for prævention frem til 1965.

Filmen vil også tilfredsstille de mange, der er hoppet med på Mad Men-bølgen: den populære tv-serie, der jo også skildrer et samfund, hvor friheden pibler frem, men ingen ved, hvad de skal stille op med den. De samme fans vil glæde sig over den udprægede 50’er-coole stil i mode, indretning, labre amerikanerbiler, martinier og den sukrede familieidyl.

Og så siger filmen noget begavet om, hvordan kønsrollerne var i opløsning i 1950’erne. De to hovedkarakterer har svært ved, at finde hoved og hale i, hvad de skal stille op med deres liv. Et årti eller to inden havde dette slet ikke været et problem eller en mulighed. Generationen frem til den seksuelle revolution var forvirrede over de potentialer og pligter der opstod, bl.a. i forholdet mellem kønnene. Under og efter krigen kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og skabte en masse snotforvirrede mænd, der ikke længere følte at de kendte deres pladser og pligter.

1950’erne mænd futtede rundt som ”rain dogs”; hanhunde, der efter et regnvejr løber omkring i vildrede og ikke længere kan finde deres territoriale afpisninger.

Denne situation giver filmen et fremragende historisk portræt af.