MAUS

Art Spiegelmans to tegneserier ”MAUS” var den første tegneserie, der fik en Pulitzer-pris. Det er ligeså meget en roman, et grafisk værk, en biografi og allerede en nyklassiker. Det var den første tegneserie, der turde tage et så alvorligt emne som Hitlers jødeudryddelser op. Værket udkom i to bind, henholdsvis i 1986 og 1991, men er på dansk også udgivet samlet i et bind. Det tog Spiegelman 13 år at gøre værket færdigt, og siden har det gået sin sejrsgang over hele kloden, oversat til 18 sprog, og overalt er den blevet berømmet som et helt unikt kunstværk. Med rette, efter min mening.

Der er to historier i historien. En rammefortælling og Art Spiegelmans fars fortælling om hans tid før, under og efter 2. verdenskrig. Art Spiegelmans forældre kommer begge fra en opvækst som jøder i den polske overklasse. Men midt i det unge pars kærlighedshistorie dukker nazisterne op, og langsomt strammes nettet omkring dem og alle andre jøder, gennem forskellige grove hetzer, flytninger og sorteringsmetoder. Der er mange frygtelige detaljer undervejs, såsom da tyskerne tager de jødiske børn, der ikke vil holde op med at skrige, i benene og klasker dem ind mod en væg. Livet i den gradvist tommere og tommere ghetto bliver værre og værre, familien må gemme sig i forskellige bunkere og andre skjulesteder, mens familien decimeres. Også deres lille søn, Arts storebror, bliver sendt af sted til noget familie, tilsyneladende i sikkerhed, men dør.

Det første album slutter, hvor Spiegelmans forældre lokkes i en fælde, tages til fange af nazisterne og sendt til Auschwitz, hvor de adskilles. I Auschwitz klarer faren sig nogenlunde, dels fordi han stadig har lidt penge med sig, og er stærk og sund. Han kan også lidt engelsk, og ved at lære dette fra sig til en fangevogter, slipper han for det hårdeste og mest opslidende arbejde. Imens dør folk omkring ham som fluer og udtages til ugentlige selektioner, hvorfra de kun kommer fra via skorstenen. Hen imod slutningen flyttes både far og mor fra Auschwitz i kreaturvogne til Dachau. Hårdt plaget af tyfus, sult og trængsel overlever faren kun med nød og næppe og endelig – på den sidste side – forenes det forelskede par.

Oplevelserne i og omkring Auschwitz har gjort faren til en dyster gammel racistisk kyniker med glasøje, der er nærig og mere knyttet til ting end til mennesker. Han er en far, der siger dystre ting sin lille søn, som at ’hvis du lukkede dine venner inde på et værelse i en uge uden mad, så skulle du se venner!’. Det er dét, der den anden fortælling i ”MAUS”, nemlig den rørende rammefortælling, der foregår i New York i 1970′erne og 80′erne, hvor sønnen Art forsøger at få historien ud af sin vrantne far. Og denne er faktisk ligeså tragisk og dramatisk som farens modbydelige skæbnefortælling.

Art Spiegelman har valgt at fremstille jøderne som mus, polakkerne som grise og nazisterne som katte. Jeg forstår ikke helt dette greb, da jeg synes det indskyder et unødvendigt filter foran fortællingen og karaktererne. Måske er det en befriende maske, for ellers ville historien være for grufuld. Årsagen skal man sikkert finde i det citat, der indleder det andet album.

Citatet er fra en pommersk avis midt i 1930’erne, der skriver at Mickey Mouse er ”det mest ynkelige forbillede, man kan tænke sig”… ”Dette beskidte skadedyr, dyreverdenens værste smittespreder, umuligt kan fremstå som et idealbillede af et dyr… Stop den jødiske forråelse af folket! Ned med Mickey Mouse! Bær hagekorset!”

Men brugen af mus som jøder, polakker som svin og nazister som katte bidrager også til at vise, hvor absurd det er at dele folk op i forskellige racer og religioner.