Howl

James Franco spiller en ung Allen Ginsberg i filmen Howl fra 2010.

Da jeg var teenager, var jeg meget optaget af Beat generationens forfattere, og skrev tåbelige digte inspireret af William S. Burroughs og Allen Ginsberg. Beat-bevægelsen opstod i USA i 40’erne og 50’erne, og som en modvægt mod efterkrigstidens desillusion forsøgte de at finde liv og intensitet i eksperimenter med sex, stoffer, fart, buddhisme osv. Ved siden af disse eksperimenter skabte de store, provokerende, nyskabende værker, der er blevet stående meget længere end de selv gjorde.

Min teenageinteresse til trods, fik jeg først set filmen ”Howl” (2010) for nyligt. Den handler om digteren Allen Ginsberg, der i en retssag i 1957 skulle stilles til regnskab om hvor vidt hans langdigt Howl var pornografisk eller ej. Det er en smuk og eftertænksom film, der fremstiller efterkrigstidens New York og San Francisco fremragende. Her var der både de unge nysgerrige fyre fra Beat Generationen, der insisterede på deres frihed, men samtidig et koldt og konservativt Amerika, der gik mere op i forbud og forbrug og kold krig. Denne konflikt fremstilles virkelig fint i filmen.

Filmen er – så vidt jeg kan se – bygget meget tæt på de virkelige begivenheder og personer. Den er komponeret med tre sammenvævede tråde: Dels de tumultariske livsbegivenheder, der fik den unge Ginsberg til at finde sin tone som kunstner. Dels samfundets reaktion, altså retssagsdramaet, der skulle afdække hvorvidt digtet Howl var uanstændigt eller ej. Og endelig oplæses hele det lange kraftfulde digt i små sekvenser i løbet af filmen, som er ledsaget af nogle mystiske og stemningsfulde animationer. De tre tråde snoes sammen til et tæppe, de illustrerer fødslen af en væsentlig modkultur.

Ud af denne modkultur sprang siden hippiebevægelsen, og andre tilskriver også Beat generationen at de opfandt noget helt andet, nemlig teenageren. 50’ernes unge var nemlig en helt ny samfundsgruppe, der råbte op og forholdt sig kritisk til den tidligere krigsgeneration og dermed definerede et tomrum mellem barndom og voksentilværelse. De unge – også i Danmark – dyrkede tidens beat-litteratur, jazzmusikken, læderjakkemoden og den frembuldrende rock’n’roll. Alligevel blev 50’ernes unge kaldt for ”den tavse generation”, fordi de kom til at stå i skyggen af de langt mere højtråbende 60’er-unge.

Er man interesseret i periodens kulturhistorie, og ikke gider de mærkelige (og fantastiske) bøger fra tiden, så er filmen ”Howl” et rigtig godt sted at starte.

PS: Ginsbergs forsvarer i retssagen spilles i øvrigt af Jon Hamm. Det er næsten umuligt at se ham som noget som helst andet end Don Draper-figuren, hvis man som jeg har hængt fast i Mad Men-serien. Han må åbenbart have et eller andet for den periode.