D-dag – Kampen om Normandiet

Hvis du kun skal læse én bog om D-dag her op til 70-års jubilæet i 2014, skal det være Antony Beevors moppedreng D-dag – Kampen om Normandiet (2009). Beevor er en anerkendt britisk militærhistoriker, og hans stil fornægter sig ikke i bogen, der er flot og detaljeret fortalt. Kampene beskrives både på de høje generalers og den menige soldats niveau og følges helt frem til Paris’ endelige befrielse 25. august 1944.

Beevor (f. 1946) er en verdenskendt britisk militærhistoriker, der har været officer i England og Tyskland. Han er især berømt som bestsellerforfatter af velskrevne bøger om 2. verdenskrig og det 20. århundrede, men har faktisk også en håndfuld skønlitterære bøger på samvittigheden. Hans bedst sælgende værker handler om D-dag, Stalingrad og Berlin 1945. Sidstnævnte er blevet kritiseret fra russisk side for sin rå fremstilling af Den Røde Hær og voldtægter af tyske kvinder. Han arbejder angiveligt p.t. på en generel historie om 2. verdenskrig.

Bogen om D-dag er netop god fordi den hele tiden opererer på de to nævnte niveauer, det overordnet strategiske og det nære, svedige, personlige. Bogen fremdrager mange nye detaljer, angiveligt selv for kendere. Bogen keder ikke med et hav af detaljer om den kolossale forberedelse af krigen og invasionens regneark-logistik, den starter stort set med at bovklappen åbnes på landgangsfartøjerne. Det er Beevor, når han er bedst.

Beevor har læst sin Hemingway. Han skriver godt, og i små korte afsnit, så man nærmest snubler fremefter i læsningen og hele tiden lige napper et kapitel til. Han har mange nærgående detaljer med, vedrørende folks udseende og de afrevne legemsdele, hvilket gør læseoplevelsen levende og krigens gru nærværende. Der er et hav af detaljer, som bliver stående længe og man sent glemmer, om maddiker, hjernemasse, vilkårlige henrettelser og amputationer, eller om de mange franske rotter og herreløse hunde, der blev ekstra fede den sommer i 1944.

En af Beevors pointer er at kampene var ligeså grufulde og bestialske som på Østfronten. Her er han blevet kritiseret for at vride sit kildemateriale lige lovlig meget for at nævne hvert eneste eksempel på at en tysk krigsfange er blevet skudt.

PS: Hvis man – med rette – synes at 643 sider er lige i overkanten til at beskrive D-dag, kan jeg også anbefale danske Jakob Sørensens Operation Overlord – Historien om D-dag 6. juni 1944, der i 2009 udkom i en ny og opdateret version. Den er kun halvt så lang, og også særdeles velskrevet og sober. Her er endda også lidt med om de danskere der deltog ved den største landgang i historien. Mange er ikke klar over at også danskere deltog ved invasionen. Beevor nævner kun Danmark én gang. Det er på side 53 – hvis du vil checke.